Mens eleverne får undervisning i hjemlige omgivelser, står klasselokalet tomt.

Virtuel undervisning giver eleverne mulighed for at udfolde sig kreativt gennem selvstændige opgaver, og samtidig forbereder det dem til videreuddannelser med selvstudie.

På Niels Brocks it- og medielinje underviser James Menzies eleverne i engelsk via virtuel undervisning. Han har mange års erfaringer med virtuel undervisning, og han mener, at det både giver eleverne mulighed for at udvikle sig kreativt og blive bedre til at tilrettelægge deres tid i arbejdet med opgaver.
“Når eleverne får større opgaver, de skal arbejde selvstændigtmed under tidspres, øver det dem i at udfolde sig kreativt, og samtidig træner det dem til eksamen,” siger James Menzies.

Eleverne hjælper hinanden

Timen starter med, at alle skriver godmorgen til hinanden på bloggen, så James Menzies kan se, at alle elever er mødt op. Herefter uploader læreren en opgave, som eleverne skal løse i løbet af dagen, og har de spørgsmål til opgaven, kan de skrive til James Menzies, som sidder til rådighed på det fælles debatforum under hele forløbet.
“Når eleverne stiller spørgsmål, venter jeg altid lidt med at svare, for så kan de andre elever få mulighed for at svare på spørgsmålet og således hjælpe hinanden i klassen,” siger James Menzies. Han understreger, at når eleverne får mulighed for at være kreative og arbejde selvstændigt, bliver resultaterne forbløffende gode. Hans erfaring er også, at de stille elever gladeligt udtrykker sig igennem det skriftlige, digitale medie.

Rustet til fremtiden

“Virtuel undervisning er et selvstudie, hvor eleverne skal prioritere deres tid rigtigt, så de sidst på dagen kan aflevere et produkt. Det træner dem i at håndtere opgaver under tidspres som i en eksamenssituation, og selv om de har muligheden for at spørge om hjælp, tænker de sig ofte grundigere om, inden de henvender sig,” siger James Menzies.
Formålet med virtuel undervisning på Niels Brock er at motivere eleverne ved at variere den traditionelle tavleundervisning og tilbyde dem nogle af de særlige muligheder, som computeren lægger op til.
Produktet, som eleverne skal aflevere, er oftest skriftligt, men på Niels Brock arbejdes der også med, at eleverne kan aflevere film og lyd i form af podcasts.

En anden slags forberedelse

Også læreren skal forberede sig til undervisningen på en anden måde.
“Da man skal være online hele dagen, kræver det, at man har uploadet alt det, som eleverne skal bruge for at løse opgaven. Det hele skal således være klar fra morgenen af, men herefter er dagen også nemmere i forhold til traditionel undervisning,” siger James Menzies.
Når eleverne har afleveret deres produkter, retter James Menzies opgaverne direkte på computeren, og eleverne får ligeledes respons digitalt.
“It er fremtiden, og vi kan lige så godt vænne og forberede eleverne til det,” siger James Menzies, der sammen med eleverne er yderst tilfreds med virtuel undervisning.

Klaus Kvorning Hansen, formand for Dansk IT

Danskerne forstår ikke at udnytte de nye teknologier, og derfor er vi ved at blive overhalet som it-nation, siger Klaus Kvorning Hansen, formand for Dansk IT. Han mener, at ungdomsuddannelserne har en væsentlig del af ansvaret for at videreudvikle de unges it-kompetencer.

I vores egen selvforståelse er vi førende i verden, når det gælder it. Den vurdering bliver vi bekræftet i, når vi ser statistikker over antallet af computere i danske hjem. Og har vi ikke selv de fornødne it-færdigheder, så står en hel generation af it-indfødte unge på spring for at tage over. Tror vi.

Men virkeligheden er en helt anden, hvis man spørger formanden for Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen. Selv de unge mangler grundlæggende mediekompetencer, fastslår han.

“Manglen på mediekompetencer er udbredt, også blandt de unge. Vi er stadig et af de lande i Europa, hvor flest mennesker har en computer, og hvor der er bedst adgang til en god internetforbindelse. Men vi uddanner færre it-folk end gennemsnittet, og vi er ikke gode nok til at bruge de nye teknologier,” siger Klaus Kvorning Hansen.

Han efterspørger flere kandidater på de lange it-uddannelser. Men det kræver, at interessen for de nye medier tændes helt ned i folkeskolen og videreudvikles på ungdomsuddannelserne.

“Holdningen i det danske samfund bærer præg af en ubegrundet optimisme og alt for stor tillid til, at unge interesserer sig for brugen af it og er kompetente brugere. Men det er langt fra tilfældet,” siger Klaus Kvorning Hansen.

“De unge finder ikke selv ud af, hvordan man bruger de nye medier. De skal undervises i det, så de får kompetencer, som senere kan blive til gavn for samfundet.”

Sæt ind på gymnasierne

Hvis Klaus Kvorning Hansen kunne bestemme, skal undervisningen foregå både i folkeskolen, på gymnasiet og på universitetet, men den er især vigtig på gymnasierne, fordi det er her, eleverne beslutter, hvad de vil læse videre til.

“Gymnasierne skal undervise bredt i nye medier, så eleverne får en fyldestgørende fornemmelse af, hvad det er,” siger han.

Ligesom danskfaget underviser bredt i en grundlæggende viden og går i dybden med udvalgte perioder og temaer, skal alle aspekterne af de nye medier introduceres for eleverne, så de får en fornemmelse for, hvad det drejer sig om, fastslår Klaus Kvorning Hansen, som mener, at informationsteknologi skal opfattes på samme niveau som dansk og matematik.

“It skal være et fag, som eleverne får et overordnet kendskab til. Det vil udvide opfattelsen af, hvad de kan beskæftige sig med, når de kommer ud i erhvervslivet. Det skal være lige så naturligt som at læse og skrive,” siger han.

Han foreslår, at udvalgte gymnasier udbyder it-linjer, hvor eleverne ikke bare introduceres for it, men hvor faget integreres i arbejdsgange og undervisning. Det skal være en praktisk orienteret undervisning, som eleverne kan bruge både under deres uddannelse, og når de træder ud i erhvervslivet.

Eleverne skal både bruge og skabe

Udbredelsen af nye medier på gymnasierne skal gå flere veje. Her er forsøget med at inddrage nettet til de elektroniske eksaminer et godt initiativ, mener Klaus Kvorning Hansen.

“Når man bruger nettet som informationskilde i eksamensopgaverne, introducerer man eleverne til en enorm mængde viden, som de kan bruge til at understøtte deres besvarelser. På den måde udvikles elevernes brugerkompetencer, som betyder, at de bruger it som middel til at opnå noget andet.”

Men Klaus Kvorning Hansen efterspørger ikke kun brugerkompetencer. Især skaberkompetencer er vigtige i opgaverne. Det vil sige, at eleverne selv producerer noget på nettet – frem for blot at hente information. Det kan være at uploade filer på et website eller at skrive weblogs.

Endelig kan den enkelte lærer introducere eleverne til de nye medier ved selv at bruge dem.

“Når lærerne bruger it som værktøj, er det en integreret del af det, som de i forvejen skal undervise i, som fx at bruge nettet til at finde eksempler, som understøtter et teoretisk perspektiv. Læreren kan også undervise i, hvordan eleverne skal forholde sig kritisk til kilder på nettet og gøre dem opmærksom på de nye fokusområder i forhold til almindelig kildekritik. På den måde underviser lærerne i noget nyt, men stadig fagligt relevant, gennem it,” siger Klaus Kvorning Hansen.

Brugen af sms giver eleverne store sproglige kompetencer, som bør udnyttes i undervisningen, mener Ditte Laursen fra Syddansk Universitet.

Sæt eleverne til at analysere sms-sætninger, opfordrer medieforsker Ditte Laursen. Ved at inddrage sms i undervisningen kan læreren øge elevernes viden om sprog, medier og genrer, påpeger hun.

De unges anarkistiske sms-sprog er ikke en trussel mod deres kompetence inden for standardsproget. Tværtimod. Det er en ressource. Det er pointen i Ditte Laursens ph.d.-afhandling om unges brug af mobiltelefon, herunder sms. I to måneder var hun via TDC Mobil logget på en 8. klasses mobilsamtaler og sms’er, og herfra kunne hun kortlægge de sproglige kompetencer, som den hyppige brug af sms giver de unge. Kompetencer, hun ser som oplagte at integrere i gymnasiernes pædagogiske praksis.

“De unge er utroligt gode til at bruge mobiltelefonen, men de kan ikke formulere og perspektivere den viden, som brugen af mediet giver dem. Det kan lærerne ud fra deres sproglige analyseredskaber og viden om sprog generelt, selv om de ikke selv er så rutinerede i at bruge sms-sprog som eleverne. Den konstellation af læreres og elevers erfaringer og kompetencer er meget frugtbar, ikke mindst fordi den ligestiller de to parter mere end den traditionelt lærerstyrede undervisning gør, og det virker motiverende på eleverne,” påpeger Ditte Laursen, der i sin undersøgelse kunne observere en stor begejstring hos de unge for at udtrykke sig skriftligt via sms:

“Det skyldes ikke mindst, at der her er tale om et nyt medie uden alle de normer, som er knyttet til de traditionelle medier. I breve for eksempel er der jo klart definerede regler for udformningen, mens sms-mediet er en tom tavle, hvor de unge leger sig frem til nye måder at kommunikere på. De laver deres egne regler.”

Fordel for svage elever

At kommunikere på egne præmisser er vigtigt for eleverne. Det gør, at også bogligt svage elever tør kaste sig ud i det. Sms-mediet er kortfattet, har indbygget ordbog og er i øvrigt anarkistisk og eksperimenterende i sin form. Alt er tilladt. Jo mere kreativt jo bedre. Og gerne med et personligt sprog. Den hyppige brug af sms giver de unge konkret erfaring med det skrevne sprog, og det vil ifølge Ditte Laursen altid være en fordel.

“Da jeg var barn, udtrykte jeg mig kun skriftligt i skolesammenhæng. Men nu er der kommet en ny generation, der skriver frivilligt og lystbetonet i deres fritid. Og jo mere man skriver, jo bedre bliver man jo til det,” understreger Ditte Laursen.

Et eksempel på de unges øgede sproglige bevidsthed er deres ofte kollektive diskussioner af, hvordan de formulerer sig bedst på sms.

“En venindegruppe kan sætte sig ned og diskutere, hvordan en pige skal formulere sig bedst, hvis hun vil sms’e til en fyr for at invitere ham i biografen. Det viser, at de er bevidste om at formulere budskabet, så det passer optimalt til modtageren og situationen,” siger Ditte Laursen.

Sprog, medie og genre

Ditte Laursen foreslår lærerne at gøre de unge bevidste om deres egen sproglige kompetence ved på klassen at analysere sms-eksempler – i forhold til sprog, medie og genre. Det er hendes erfaring, at de unge i forvejen skelner bevidst mellem genrer og medier, når det gælder sms. De bruger ikke sms-sprog i deres skoleafleveringer og har ikke lyst til at bruge sms-mediet til opgaver, og den måske ofte ubevidste skelnen mellem medier og genrer kan lærerne bruge til at bevidstgøre eleverne yderligere sprogligt set.

“En sproglig analyse af sms-sætninger gør eleverne opmærksomme på, hvordan sætninger bygges op, og den viden kan perspektiveres til andre sproglige udtryk. Lærer og elever kan også sammen se på, hvilken betydning selve mediet har for sms’ernes udformning, eksempelvis det maksimale anslag på 160 tegn, og det giver en øget mediebevidsthed, som kan overføres på andre medier. Genremæssigt kan læreren perspektivere sms-sproget ved at sammenligne med andre genrers sprogbrug. Tænk eksempelvis på tegnsætningen i poesi. Den kan være lige så kreativ som tegnsætningen i sms’er,” siger Ditte Laursen.

Hun foreslår, at klassen udveksler sms’er med en anden klasse for at få anonymiseret, sprogligt analysemateriale til brug i undervisningen. Vil man have hele sms-dialoger for at kunne perspektivere til samtalegenren, kan man få eleverne til at nedskrive et sms-forløb – vel at mærke med alle sproglige fejl! Der er ifølge Ditte Laursen en pædagogisk pointe i at lade eleverne selv stå for indsamlingen af sms’er. Det virker motiverende og øger deres sproglige opmærksomhed.

Lyst til at vide mere

Ditte Laursen mener, at underviserne bør se de unges sms-sprog som en variant af normalsproget, ikke som en dårligere udgave af det. Man bør værdsætte sms-mediets frigørende virkning på de unges lyst til at formulere sig skriftligt. For med lysten kommer evnen.

“Lærerne bør støtte op om de unges sms-kompetencer og samle dem op i undervisningen. Ved at blive opmærksomme på deres egne kompetencer får eleverne nemlig ofte lyst til at vide mere,” siger Ditte Laursen.

Kan man forestille sig et kørekort i sociale medier til både lærere og elever, spørger adjunkt Anders Stubkjær.

Kan man forestille sig et kørekort i sociale medier til både lærere og elever? Det spørgsmål stiller adjunkt Anders Stubkjær, der selv har blandede erfaringer med at bruge it pædagogisk.

Egen hjemmeside, weblog, MySpace- og Facebookprofil. Personligt har adjunkt Anders Stubkjær været i fuld gang med at udforske de sociale medier i flere år, og da hans elever på Sønderborg Statsskole udviste samme it-begejstring, begyndte han at integrere sociale medier i undervisningen. Det har han gjort i næsten fire år nu, og hans erfaringer er blandede.

I øjeblikket kører han et forløb i engelsk på HF under titlen “American Icons”. Eleverne har fået udleveret en række links – og besked på, at it skal inddrages i deres præsentation. Ellers er formidlingsformen op til eleverne.

“Jeg valgte at lægge initiativet ud til dem, og de tog det til sig med det samme, for eksempel spurgte flere straks, om de måtte lave en film. Jeg er lidt spændt på resultatet, men de arbejder struktureret og engageret – måske også mere, end hvis de skulle lave en traditionel opgaveløsning,” fortæller Anders Stubkjær, der dog også har dårlige erfaringer med at bruge it pædagogisk:

“Jeg kørte et forløb med blandt andet weblogs, hvor jeg faktisk fik kolde fødder undervejs. Eleverne var begejstrede, men jeg blev bekymret for, om de svage elever skulle blive udstillet. Elever kan jo ikke altid overskue, hvad det vil sige at lægge stof ud på nettet, så her er en etisk problematik at tage fat på for underviserne og skolerne generelt. Er det rimeligt af os at kræve, at eleverne skal producere til nettet?”

Generelt ser han det som en vigtig opgave for skolen at undervise eleverne i de nye, sociale medier, for, som han siger:

“Eleverne er slet ikke kritiske i forhold til medierne. Og de er heller ikke bevidste nok om, at sociale medier handler om dialog. Medierne er store samtalerum, hvor det ikke bare handler om at eksponere sig, men om at kommunikere med substans.”

Ny lærerrolle

Anders Stubkjær efterlyser flere idéer til, hvordan man arbejder pædagogisk med it.

“Faktisk har jeg flere gange oplevet, at udbyttet ikke stod mål med indsatsen. Jeg tror, det hænger sammen med, at man som lærer stadig planlægger sin undervisning, som man plejer og først til sidst tilføjer de sociale medier. På den måde bliver det lidt tilfældigt, hvad der bliver brugt. I stedet tror jeg, at man skal tage udgangspunkt i de sociale medier og bygge undervisningen op herudfra. Men det kræver nye læringsmetoder og en helt anden lærerrolle,” påpeger Anders Stubkjær og fortsætter:

“Hvis it integreres i undervisningen, bliver den mere individuelt baseret, og lærerens rolle bliver først og fremmest at sætte elevens intuitive arbejde ind i en teoretisk kontekst. Den traditionelle klasseundervisning sikrer en fælles forståelse, hvor eleven trænes i blandt andet at skærpe sine holdninger for at kunne udveksle synspunkter i det fælles forum. Det aspekt mister vi med individuel it-undervisning, så den sociale kompetence skal samles op i anden sammenhæng,” siger Anders Stubkjær, der også forventer, at en mere udbredt brug af it i undervisningen vil ændre kravene til de fysiske rammer. Det traditionelle klasserum vil blive udvidet med andre både fysiske og virtuelle rum.

Debatoplæg

For øjeblikket arbejder Anders Stubkjær sammen med journalist Abelone Glahn om at formulere et debatoplæg til, hvad integrationen af sociale medier i undervisningen kræver af uddannelse for elever og lærere.

“Hvordan får vi uddannet lærerne i at kunne bruge de sociale medier pædagogisk – og i at beherske dem rent praktisk? Og hvordan får vi uddannet eleverne, så de får lært at bruge de sociale medier på en kompetent og kritisk måde? Her mener vi blandt andet, at et kørekort i sociale medier både for elever og lærere kunne være løsningen,” siger Anders Stubkjær, der oplever stor interesse hos sine kollegaer for at gå i gang med at bruge it, men ikke alle har lige meget kendskab til it, og derfor virker bogen stadig som det mest tilgængelige medie – langt mere overskuelig end mængden af sociale medier.

"Det gør rettelserne sjovere for eleverne, at de i stedet for et minus for eksempel møder Homer Simpson, der siger dooh og tager sig til hovedet,” fortæller John Schødt Pedersen.

John Schødt Pedersen introducerer ofte sine elever for de matematiske begreber gennem computeren. Det gør det nemmere for både elev og underviser at have matematik på skemaet, mener han.

I John Schødt Pedersens timer på Teknisk Gymnasium Viby er der bærbare computere på alle borde – også på katederet. Hans egen computer er tilsluttet en projektor, så eleverne kan følge med på lærredet.

“Vi kan nå meget mere på et semester. Jeg kan stille mere komplekse opgaver, som øver eleverne i matematikken og ikke kun i regning.”

John Schødt Pedersen bruger især programmer som Mathcad og Graphmatica til geometriske eksemplificeringer. Et alternativ til Mathcad er Maple.

Han mener dog ikke, at selve programmet er afgørende for undervisningen. Det vigtigste er, at underviseren brænder for det, han vil præsentere for eleverne.

Ud af ekspertrollen

“Et godt råd er, at underviseren skal træde ud af sin ekspertrolle og acceptere, at han bevæger sig ind på et nyt område. Forklar eleverne, at I skal opbygge nye kompetencer, videndele og udvikle i fællesskab,” siger John Schødt Pedersen, som selv har brugt samme metode.

“Jeg er selvlært inden for it og ved, at man lærer bedst, når man har mulighed for at bruge og lege med it, men det er også vigtigt, at man har nogen at sparre med, og her er eleverne også rigtig gode.”

Nemmere at rette digitalt

Når eleverne skal aflevere opgaver til John Schødt Pedersen, foregår det altid digitalt. Eleverne afleverer en standard pdf-fil, og han retter altid opgaverne på computeren i et professionelt pdf-program.

“Det er nemmere at hive computeren frem på sofaen derhjemme og rette et par opgaver ad gangen. Ved traditionelle opgaverettelser skal man tit forberede sig mentalt og have ryddet skrivebordet for at gå i gang,” siger John Schødt Pedersen.

Han mener, at det er en fordel både for lærer og elev at rette opgaverne digitalt. Gennem konferencesystemet er det nemt at se, hvem der har afleveret.

“Programmet udregner selv elevernes og klassens samlede statistikker, så jeg kan følge med i deres udvikling. For eleverne betyder det, at de har bedre styr på deres gamle opgaver, fordi de ikke forsvinder, som papiropgaver ofte gør.”

I et retteprogram har underviseren desuden mulighed for at gøre rettelserne mere varierede og mere underholdende end de velkendte røde streger.

“Jeg kan indsætte tegninger og visualiseringer af, hvad man på et papir normalt kun kan skrive med ord. Det gør også rettelserne lidt sjovere for eleverne, at de i stedet for et minus for eksempel møder Homer Simpson, der siger dooh og tager sig til hovedet.”

Mens Poul Storgaard arbejder på Religionsportalen, står den åben og frit tilgængelig for alle. På den måde kan han med input fra sine fagfæller ændre, justere, tilføje og forbedre i indholdet længe inden udgivelsen.

For et år siden tog Poul Storgaard en radikal beslutning. Som forfatter til adskillige lærebøger i religion valgte han at skifte bogformatet ud med et website. En beslutning han trods hårdt arbejde og mange frustrationer ikke har fortrudt.

Som mange andre forfattere på Systime har Poul Storgaard udgivet en lang række lærebøger som netop – bøger. Men efterhånden som tiden, medierne og ikke mindst undervisningen udviklede sig, besluttede Poul Storgaard for et års tid siden, at hans næste bog skulle være et website.

Der var ikke langt fra tanke til handling. Nu skulle Religionsportalen i luften. Poul Storgaard lavede en projektbeskrivelse, projektet blev godkendt, og så var det bare at gå i gang. Troede han.

For hvor Poul Storgaard tidligere kunne sætte sig ned, åbne et word-dokument og starte ved kapitel ét, var processen nu en helt anden.

Først og fremmest var der den tekniske omstilling.

“Jeg fik en kort introduktion af min projektleder, men resten var fortrinsvis learning by doing,” fortæller Poul Storgaard, der ligesom Systimes andre webforfattere selv sætter tekster, billeder og videoer ind på sitet, sørger for at linke til rigtige steder osv.

I dag får Systimes nye webforfattere yderligere starthjælp fra en online forfattervejledning, der trin for trin guider forfatteren gennem alle processens faser.

En cirkulær proces

Poul Storgaard fandt også ud af, at selve processen med at producere et website er meget forskellig fra bogformatet.

“I virkeligheden er produktionen af et website en cirkulær proces, fordi der hele tiden kommer nye ting, og det er jo netop fordelen ved nettet,” siger Poul Storgaard og forklarer, at når man går over til webudgivelser, må man gøre sig klart, at brugerne hele tiden forventer opdateringer, rettelser og nyt indhold.

“Nettet er levende. Ved en bog er præmissen klar, her er bogen det endelige produkt, men sådan er det ikke med et website,” siger Poul Storgaard.

Også teksterne skal være anderledes.

“Det er en kunst i sig selv at skrive til nettet, for man skal skrive kortere, mere præcist og hele tiden tænke i fængende afsnit og overskrifter,” siger Poul Storgaard og tilføjer:

“I virkeligheden skal man måske tænke mere journalistisk i forhold til en traditionel lærebog, men jeg tror egentlig, at denne stil er mere tiltalende for eleverne.”

Alligevel kan man sagtens sikre en høj faglighed med netmediet, mener Poul Storgaard.

“Det gælder om at opretholde en balance mellem den traditionelle faglighed, som jeg holder meget af, og det moderne formsprog i et nyt medie. Det nye formsprog, som indeholder billeder, videoklip, opgaver og quizzer, taler i høj grad til flere læringsstile end boglige.”

Følger op med blogindlæg

Som alle andre Systime-forfattere skal Poul Storgaard undervejs i processen blogge om sit arbejde på Systime Lab, som er forlagets værkstedsblog. I praksis poster han et blogindlæg, hver gang han har fyldt kvalificeret indhold på sitet. Det betyder, at religionslærere og andre interesserede kan følge og kommentere arbejdet med Religionsportalen fra første parket.

Mens Poul Storgaard arbejder på Religionsportalen, står den åben og frit tilgængelig for alle. På den måde kan han med input fra sine fagfæller ændre, justere, tilføje og forbedre i indholdet længe inden udgivelsen, så materialet er testet, inden det sættes til salg.

“En lærer henvendte sig på Systimes Lab og foreslog at supplere Religionsportalen med et afsnit om kinesisk religion. Jeg ved ikke selv noget om det emne, så han blev ansat som forfatter på de afsnit,” fortæller Poul Storgaard.

Men hans indlæg på Systime Lab har også givet anledning til mere akademiske diskussioner, hvor Poul Storgaard også føler, at brugernes forskellige kommentarer har været en stor hjælp.

Et sandt video-mekka

Fordelen ved at lave websites frem for bøger gik for alvor op for Poul Storgaard, da han sammen med Systimes fotograf Peter Kamp Knudsen fik mulighed for at komme rundt og lave videointerviews med en lang række spændende mennesker.

For tiden arbejder Poul Storgaard med et stort tværfagligt tema om mirakler. Temaet har bragt ham og Peter Kamp Knudsen på pilgrimsfærd langs den spanske Camino og til den franske by Lourdes for at lave interviews og optage ritualer.

“Det er med video, at mediets muligheder for alvor udfolder sig, og hvor eleverne får en en helt anden oplevelse, end de kan få gennem en bog,” siger Poul Storgaard.

Han forventer, at Religionsportalen er klar til salg i august 2010. Til den tid har han arbejdet to år på sitet, så omfanget af materiale bliver stort. Han har også planlagt at supplere sitets traditionelle gennemgang af de forskellige verdensreligioner med relevante temamoduler, tværfaglige emner, konkrete vejledninger og ideer til lærere, der bruger portalen.

Smartboards

Internettet

It i undervisningen

Rune Gregersen, lærer i samfundsfag på Egå Gymnasium, sætter sine elever i gang med en quiz på websitet SamfNU.

Webbaseret materiale er et naturligt supplement til undervisningen på gymnasierne i Egå og Birkerød. Netmediet gør faget konkret og gør det lettere at tilgodese den enkelte elev, siger de undervisere, der arbejder med det.

På Egå Gymnasium sidder en førsteårs sproglig klasse og har samfundsfag. Deres lærer, 29-årige Rune Valentin Gregersen, sætter dem på dagens første opgave: De skal på websitet SamfNU løse en kort quiz for at genopfriske sidste uges pensum.

“Udover at bruge quizzerne som repetition bruger jeg dem også til evaluering. Vi tager typisk quizzen, efter vi er færdige med et emne, og snakker om, hvad der har været svært, og hvad jeg ikke har gennemgået ordentligt,” fortæller Rune Gregersen.

Han mener, at brugen af websites i undervisningen tilgodeser elever, der har svært ved de traditionelle undervisningsformer.

“Det er mit indtryk, at det at sidde ved sin egen computer og selv klikke rundt gør undervisningen mere spiselig for elever, der ellers har svært ved at fokusere.”

Samtidig på Birkerød Gymnasium er Dorrit Færk Møller på 48 år i gang med at undervise 3g-ps3 i psykologi. Det er websitet Psykologiens Veje, der er omdrejningspunkt for undervisningen. For Dorrit Møller er det nødvendigt at inddrage nye medier i undervisningen – især i faget psykologi.

Nettet gør faget konkret

“I psykologi har man brug for at konkretisere og visualisere, for teorien er i sig selv for abstrakt. Det er først i det øjeblik, at teorien bliver appliceret i praksis, at den giver mening og bliver interessant for eleverne,” siger Dorrit Møller, der altid forsøger at bruge videoklip, når teorier skal forklares.

“Normalt kan man bruge lang tid på at lede efter relevante klip på YouTube, men på et undervisningssite er det allerede gjort for dig, så der sparer jeg meget tid.”

Dorrit Møller er overbevist om, at elever i dag skal stimuleres mere med visuelle klip og i det hele taget med hurtigere skift og øget variation i undervisningen, hvis de ikke skal kede sig.

Mere varieret undervisning

Rune Gregersen ser lignende fordele med vekselvirkningen i undervisningen.

“I et fag som samfundsfag, som er så begrebs- og teoriorienteret, er det en kæmpe fordel at gøre det begrebslige lettere med en masse forskellige tilgange til emnet,” siger Rune Gregersen og forklarer, at SamfNU’s batteri af værktøjer med alt fra PowerPoints og videoer til quizzer giver perfekte muligheder for at videreformidle det samfundsfaglige sprog og teoriapparat.

Udover SamfNU benytter Rune Gregersen sig også mere generelt af nettet for at øge variationen i sine opgaver.

“Vi har gerne et aktuelt kvarter, hvor en gruppe skal lave oplæg og efterfølgende diskutere det på klassen. Hvor de før fik en artikel, må de nu gerne tage et nyhedsklip fra nettet, som de så analyserer,” siger Rune Gregersen og forklarer, at selv om der i udgangspunktet ikke er ændret noget i opgavens karakter og faglige fokus, så er det hans erfaring, at mange elever finder den slags opgaver mere spændende.

En kærkommen inspiration

På Psykologiens Veje har Dorrit Møller stor glæde af, at der til hvert emneområde er knyttet en række supplerende artikler.

“Når man forbereder sig til en lektion, har man normalt ikke tid til at gå i gang med at læse 10 supplerende artikler, men det gør jeg faktisk nu,” forklarer hun og fortæller, at den tid, hun sparer på fx videosøgning på websitet, nu bliver brugt på at dykke ned i sitets mange ekstra tekster:

“Jeg bruger faktisk mere tid på min forberedelse nu, men jeg betragter dem virkelig som en kærkommen inspiration til min undervisning.”

Dorrit Møller glæder sig også over, at en lærebog med tilknyttet website er et miljøvenligt og økonomisk produkt, da revisioner og opdateringer kommer på websitet og ikke i en række nye publicerede udgaver.

Bogen er på vej ud

Selv om processen med at bruge websites i undervisningen tager tid, så er det ikke den store udfordring at komme i gang med brugen af SamfNU, siger Rune Gregersen.

“Der er allerede nogle elever, der ikke bruger bogen mere,” siger Rune Gregersen og henviser til, at websitet SamfNU indeholder alle teksterne fra bogen, og at eleverne derfor selv kan vælge, hvor de læser pensum.

“Mange benytter sig af den mulighed, og så behøver de jo ikke have alle de tunge bøger med i deres små fine dametasker,” siger Rune Gregersen og griner.

Søren Peter Sørensen (tv) og Stefan Emkjær stiller op til duel og repræsenterer hhv web 1.0 og web 2.0, når det handler om undervisningsmaterialer.

Åben brugerinvolvering eller centraliseret styring? De to Systime-projektledere Stefan Emkjær og Søren Peter Sørensen repræsenterer for tiden to forskellige arbejdsprocesser.

Stefan Emkjær arbejder med ‘5 års litteratur – 2005-2009′, en bog, der forventes at udkomme vinteren 2009. Arbejdsprocessen bag er typisk web 2.0-inspireret med brug af sociale medier og brugerdrevne netværk.

Søren Peter Sørensen står bag sitet Danskportalen, der åbner til maj næste år. Han går den mere traditionelle og velafprøvede vej med ansatte forfattere og sig selv som redaktør.

“Udgangspunktet for ‘5 års litteratur’ har fra starten været at få underviserne med som medforfattere, for dem kan vi slet ikke undvære. Projektet i sig selv lægger også op til, at processen er åben og demokratisk. At udvælge de seneste fem års bedste litteratur fra Danmark er et klart defineret, meget konkret projekt, som er nemt at forholde sig til og give sit bud på,” siger Stefan Emkjær, der har valgt at køre arbejdsprocessen som et samspil mellem flere platforme, herunder blog, wiki, Facebook og ikke mindst Systime Lab, som er forlagets åbne værksted, hvor alle kan følge med i forlagets arbejde med kommende udgivelser og bidrage med idéer og kommentarer.

Følelse af medejerskab

Som oplæg til læserne har en forfattergruppe i samarbejde med Stefan Emkjær sat en liste med mulige tekster i spil.

“Ved at vælge forskellige sociale medier rammer vi forskellige målgrupper. Jeg kan jo følge med i trafikken på siderne, og jeg er overrasket over den store interesse. Mange bruger tydeligvis også listen til at blive opdateret om den nye litteratur. De lader sig inspirere – også af tekstforslag, der ikke ender med at komme med i bogen. Det er det gode ved løbende processer i forhold til færdige produkter,” påpeger Stefan Emkjær.

Siden bloggen blev åbnet, er der kommet cirka 40 nye forslag fra brugerne. Der skal 40 tekster med i bogen, og i skrivende stund er der fire gange så mange i spil.

“Der er nok cirka ti tekster, som jeg ikke ville være blevet opmærksom på, hvis ikke det havde været for bidragydernes kommentarer. Så selv om det er redaktionen, der udvælger den endelige tekstsamling, er jeg overbevist om, at processen giver et bedre produkt, og forhåbentligt kommer flere lærere til at føle et medejerskab i forhold til bogen. Den her proces er et skridt ud af mange i forhold til at invitere lærerne til at være medskabende,” påpeger Stefan Emkjær.

Topstyring med et twist

Søren Peter Sørensens udvikling af Danskportalen bygger på tre eksisterende, digitale produkter fra Systime: Rod i sproget, Textanalyse og Forfatterskaber, som alle skal indgå i websitet. Det er et stort stofområde, som ikke umiddelbart lægger op til brugerinvolvering, og derfor har Søren Peter Sørensen ikke inddraget de samme sociale medier som Stefan Emkjær. Dog ligger det kommende værk som alle andre udgivelser hos Systime til åben debat på Systime Lab.

“Danskportalen er endnu ikke langt nok i forløbet til, at det er muligt for sitets brugere at komme med indlæg. Først når materialet kommer tættere på at kunne blive brugt, vil det opleves som relevant for brugerne at deltage i processen,” erkender Søren Peter Sørensen.

For at give brugerne af den kommende danskportal bedre mulighed for at udnytte det store materiale er han i gang med at udvikle i størrelsesordenen 20 på forhånd fastlagte ture gennem portalen. Guiderne svarer til et undervisningsforløb om et bestemt fagligt emne. Totalt set dækker de 20 stier danskfagets læreplan.

“Mit udgangspunkt for at lave Danskportalen er, at det hurtigt bliver uoverskueligt for lærerne med den store mængde materiale. Derfor tilbyder vi respektfuldt at tage elever og lærere ved hånden og guide dem gennem stoffet, altså en topstyret visning. Det synes Stefan er old school, for kan vi gå ud og sige, at vi har fundet den eneste rigtige vej gennem materialet? Men der er det twist ved de guidede ture, at vi inddrager en særlig funktion, social bookmarking, der betyder, at lærerne kan udvikle og uploade deres egne versioner af ture gennem sitet – til glæde for dem selv og deres kolleger,” fortæller Søren Peter Sørensen, der således alligevel lægger op til en brugerinvolverende proces bag Danskportalen.

En skov af stier

“Det kan ende med en hel skov af forskellige ture i forhold til de 20, som forlaget har lagt ind. Herunder også ture med helt nye temaer, som en lærer synes er oplagt at lave. På den måde bliver Danskportalen også en brugergenereret side, for vi går ikke ind og redigerer i, hvad der lægges på deleplatformen,” påpeger Søren Peter Sørensen, der understreger lærernes store betydning, når det gælder udviklingen af undervisningsmateriale:

“Der ligger uanede ressourcer hos lærerne ude på gymnasierne. Det er meget selvstændigt tænkende, kritiske og reflekterende fagfolk, som også er meget innovative. Den feedback, de får dagligt fra eleverne, gør jo, at de ved alt om, hvad der virker, og hvad der ikke virker undervisningsmæssigt set,” siger Søren Peter Sørensen.

Brøndby Gymnasium har med støtte fra Undervisningsministeriet udviklet it-kurser for alle landets gymnasielærere. En af kursusudviklerne er it-koordinator Steen S. Christensen, som her er i gang med sin undervisning i historie.