Vi taber kampen om teknologien
Skrevet af Vivi Ann Jacobsen 28. oktober 2009, 15:30
(+3)
Loading ...
Klaus Kvorning Hansen, formand for Dansk IT
Danskerne forstår ikke at udnytte de nye teknologier, og derfor er vi ved at blive overhalet som it-nation, siger Klaus Kvorning Hansen, formand for Dansk IT. Han mener, at ungdomsuddannelserne har en væsentlig del af ansvaret for at videreudvikle de unges it-kompetencer.
I vores egen selvforståelse er vi førende i verden, når det gælder it. Den vurdering bliver vi bekræftet i, når vi ser statistikker over antallet af computere i danske hjem. Og har vi ikke selv de fornødne it-færdigheder, så står en hel generation af it-indfødte unge på spring for at tage over. Tror vi.
Men virkeligheden er en helt anden, hvis man spørger formanden for Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen. Selv de unge mangler grundlæggende mediekompetencer, fastslår han.
“Manglen på mediekompetencer er udbredt, også blandt de unge. Vi er stadig et af de lande i Europa, hvor flest mennesker har en computer, og hvor der er bedst adgang til en god internetforbindelse. Men vi uddanner færre it-folk end gennemsnittet, og vi er ikke gode nok til at bruge de nye teknologier,” siger Klaus Kvorning Hansen.
Han efterspørger flere kandidater på de lange it-uddannelser. Men det kræver, at interessen for de nye medier tændes helt ned i folkeskolen og videreudvikles på ungdomsuddannelserne.
“Holdningen i det danske samfund bærer præg af en ubegrundet optimisme og alt for stor tillid til, at unge interesserer sig for brugen af it og er kompetente brugere. Men det er langt fra tilfældet,” siger Klaus Kvorning Hansen.
“De unge finder ikke selv ud af, hvordan man bruger de nye medier. De skal undervises i det, så de får kompetencer, som senere kan blive til gavn for samfundet.”
FAKTA It-Analfabeter
Næsten 40 pct. af danskerne er it-analfabeter. Det vil sige, at deres it-kompetencer er så dårlige, at de kun kan bruge nettet meget overfladisk, fx sende en email eller finde en hjemmeside.
Fortsætter udviklingen, vil tallet i 2012 stige til 68 pct.
Kilde: Borgernes IKT færdigheder i Danmark, rapport fra Teknologisk Institut 2007.
Sæt ind på gymnasierne
Hvis Klaus Kvorning Hansen kunne bestemme, skal undervisningen foregå både i folkeskolen, på gymnasiet og på universitetet, men den er især vigtig på gymnasierne, fordi det er her, eleverne beslutter, hvad de vil læse videre til.
“Gymnasierne skal undervise bredt i nye medier, så eleverne får en fyldestgørende fornemmelse af, hvad det er,” siger han.
Ligesom danskfaget underviser bredt i en grundlæggende viden og går i dybden med udvalgte perioder og temaer, skal alle aspekterne af de nye medier introduceres for eleverne, så de får en fornemmelse for, hvad det drejer sig om, fastslår Klaus Kvorning Hansen, som mener, at informationsteknologi skal opfattes på samme niveau som dansk og matematik.
“It skal være et fag, som eleverne får et overordnet kendskab til. Det vil udvide opfattelsen af, hvad de kan beskæftige sig med, når de kommer ud i erhvervslivet. Det skal være lige så naturligt som at læse og skrive,” siger han.
Han foreslår, at udvalgte gymnasier udbyder it-linjer, hvor eleverne ikke bare introduceres for it, men hvor faget integreres i arbejdsgange og undervisning. Det skal være en praktisk orienteret undervisning, som eleverne kan bruge både under deres uddannelse, og når de træder ud i erhvervslivet.
Eleverne skal både bruge og skabe
Udbredelsen af nye medier på gymnasierne skal gå flere veje. Her er forsøget med at inddrage nettet til de elektroniske eksaminer et godt initiativ, mener Klaus Kvorning Hansen.
“Når man bruger nettet som informationskilde i eksamensopgaverne, introducerer man eleverne til en enorm mængde viden, som de kan bruge til at understøtte deres besvarelser. På den måde udvikles elevernes brugerkompetencer, som betyder, at de bruger it som middel til at opnå noget andet.”
Men Klaus Kvorning Hansen efterspørger ikke kun brugerkompetencer. Især skaberkompetencer er vigtige i opgaverne. Det vil sige, at eleverne selv producerer noget på nettet – frem for blot at hente information. Det kan være at uploade filer på et website eller at skrive weblogs.
Endelig kan den enkelte lærer introducere eleverne til de nye medier ved selv at bruge dem.
“Når lærerne bruger it som værktøj, er det en integreret del af det, som de i forvejen skal undervise i, som fx at bruge nettet til at finde eksempler, som understøtter et teoretisk perspektiv. Læreren kan også undervise i, hvordan eleverne skal forholde sig kritisk til kilder på nettet og gøre dem opmærksom på de nye fokusområder i forhold til almindelig kildekritik. På den måde underviser lærerne i noget nyt, men stadig fagligt relevant, gennem it,” siger Klaus Kvorning Hansen.
FAKTA Klaus Kvorning Hansen
- Direktør i PenSam
- Formand for Dansk IT
- Mag.art. i filosofi fra Aarhus Universitet 1984
Udskriv denne artikel
3 Kommentarer
Skriv en kommentar
- Fejl i Fem års litteratur 8. juli 2010
- Smag blindt og skriv fiktion 7. juli 2010
- Ny udgivelse om Israel i Mellemøsten 5. juli 2010
- Religion på C-niveau: Ny grundbog 1. juli 2010
- Det nye kompetencebegreb i afsætning 30. juni 2010
Jeg var selv med sammen med en klasse fra Birkerød Gymnasium, og dagen var en succes. Men jeg vil dog nævne, at det i indslaget burde have været nævnt, at netop var begge Ruderdal Kommunes gymnasier, som var med, altså det var både Nærum Gymnasium og Birkekerød Gymnasium, som stillede “undervisere” (gymnasieelever) til rådighed. Der var tale om et samarbejde som også har forbindelse med, at Rudersdal er en “sciencekommune”.
Men ideen er god: Folkeskoleelever vil ofte hellere høre på de lidt ældre elever end på lærere fra gymnasierne.
Niels Hartling
Min IT erfaring er fra HTX 1-2 år. Eleverne er fantastiske til IT medier, men bruger dem mest udenfor undervisningen. Der er en stor udfordring til lærerne i at følge med i mediernes udvikling og stævne de unge vedr. brug, fordele og ulemper. Adgangen til den ufattelige mængde information stiller meget større krav til kritisk sans, kildesortering, og kildevurdering, sammenligning af data, end lærerne selv har været afkrævet. De fleste har i deres akademiske uddannelse lært metoderne, og det er nødvendigt med et solidt metodekendskab og tid og motivation til at at træne og træne.
De fleste fag, måske især de naturvidenskabelige, rummer plads til dette, jvf. bekendtgørelserne i f.eks. teknologifaget.
De beskrevene forsøg med ældre elever lyder som en rigtig god ide, der bør følges op på bredere basis.
Michael Koefoed
IT i gymnasiet
Klaus Kvorning Hansen har uden tvivl fat i noget af det rigtige i sin artikel “Vi taber kampen om teknologien”, og der er efter min bedste overbevisning endnu en lang vej at gå, før IT-teknologien for alvor har vundet indpas på gymnasierne.
Når man taler om IT, er den generelle opfattelse blandt de lidt ældre, at “det er de unge meget bedre til end os”. Og det er både rigtigt og forkert. Det rigtige er, at unge mennesker er fantastiske til at “prøve sig frem”. D.v.s. når de går ind på en hjemmeside, så vil de i løbet af kort tid have afprøvet alle de muligheder, som hjemmesiden byder på.
Det er dog min opfattelse, at de unge ganske vist er lærenemme på IT-området, men de har som regel ikke nogen dybere viden om IT.
Hvad der gør tingene endnu værre er, at der stadigvæk er alt for mange gymnasielærere, der har et meget perifert forhold til IT, og mange opfatter IT nærmest som lidt mindreværdigt.
Sat lidt på spidsen kunne man nogle gange tro, at en del gymnasielærere muligivs håber på, at hvis de gør sig rigtig megen umage for at lukke øjnene, så forsvinder hele IT-verdenen af sig selv.
Denne skepsis skyldes nok, at der har været mange tåbelige IT-forsøg i begyndelsen af IT-bølgen, hvilket har afskrækket mange.
Men tiderne har ændret sig. I dag er det store muligheder i anvendelsen af IT.
I 2005 udgav jeg sammen med en kollega en engelskbog til gymnasiet. Den indeholder noveller fra det, man i bred forstand kan kalde “gotiske” eller “horror” forfattere.
Bogen indeholder lidt ældre tekster som “Frankenstein”, “Dr. Jekyll and Mr Hyde” og “Dracula”, og vi bevæger os helt op til nutiden med forfattere som Patricia Highsmith og Stephen King.
Dertil kom, at min kollega og jeg lavede en CD-Rom med et hav af digitale øvelser. Mange af øvelserne sigter på sprogindlæring, som relaterer sig direkte til de relevante tekster i papirudgaven.
Desuden havde vi indlagt en del realia-tekster, som vi havde gloseret med MouseOver – en teknik, som egentligt ikke er ukendt, men som jeg faktisk ikke har set anvendt i forbindelse med lærebøger til sprog.
Ideen er, at eleverne ved hjælp af MouseOver kan læse endog ganske krævende tekster, som normalt ikke kan læses i gymnasiet p.g.a. deres sværhedgrad.
MouseOver foregår ved, at der popper en dansk oversættelse op på skærmen, når cursoren bevæger sig henover det fremhævede (f.eks. engelske) ord.
Det forbløffende var, at en af anmelderne i sin anmeldelse til vores bog bekendtgjorde, at det med CD-Rom´en gad han ikke komme ind på, og det var jo ganske flot at affærdige 2 års arbejde med det digitale medie på denne måde.
Også andre anmeldere der i øvrigt var positive overfor bogen – undlod helt at gå ind i en diskussion af, hvordan vi havde brugt det digitale medie, og hvad der var brugbart og hvad man eventuelt kunne gøre bedre.
Og så er det, at man som lærebogsforfatter tager sig til hovedet og må konstatere, at der endnu findes nogle alvorlige forsteninger, som vi hurtigst muligt må gøre noget ved, idet sådanne holdninger har den konsekvens, at der sættes en prop i diskussionen om anvendelsen af IT-undervisningsmidler.
MVH
Rolf D. Erbst
gymnasielærer og lærebogsforfatter