
"Det gør rettelserne sjovere for eleverne, at de i stedet for et minus for eksempel møder Homer Simpson, der siger dooh og tager sig til hovedet,” fortæller John Schødt Pedersen.
John Schødt Pedersen introducerer ofte sine elever for de matematiske begreber gennem computeren. Det gør det nemmere for både elev og underviser at have matematik på skemaet, mener han.
I John Schødt Pedersens timer på Teknisk Gymnasium Viby er der bærbare computere på alle borde – også på katederet. Hans egen computer er tilsluttet en projektor, så eleverne kan følge med på lærredet.
“Vi kan nå meget mere på et semester. Jeg kan stille mere komplekse opgaver, som øver eleverne i matematikken og ikke kun i regning.”
John Schødt Pedersen bruger især programmer som Mathcad og Graphmatica til geometriske eksemplificeringer. Et alternativ til Mathcad er Maple.
Han mener dog ikke, at selve programmet er afgørende for undervisningen. Det vigtigste er, at underviseren brænder for det, han vil præsentere for eleverne.
“Et godt råd er, at underviseren skal træde ud af sin ekspertrolle og acceptere, at han bevæger sig ind på et nyt område. Forklar eleverne, at I skal opbygge nye kompetencer, videndele og udvikle i fællesskab,” siger John Schødt Pedersen, som selv har brugt samme metode.
“Jeg er selvlært inden for it og ved, at man lærer bedst, når man har mulighed for at bruge og lege med it, men det er også vigtigt, at man har nogen at sparre med, og her er eleverne også rigtig gode.”
Når eleverne skal aflevere opgaver til John Schødt Pedersen, foregår det altid digitalt. Eleverne afleverer en standard pdf-fil, og han retter altid opgaverne på computeren i et professionelt pdf-program.
VIDEO Matematiktime med John Schødt Pedersen
“Det er nemmere at hive computeren frem på sofaen derhjemme og rette et par opgaver ad gangen. Ved traditionelle opgaverettelser skal man tit forberede sig mentalt og have ryddet skrivebordet for at gå i gang,” siger John Schødt Pedersen.
Han mener, at det er en fordel både for lærer og elev at rette opgaverne digitalt. Gennem konferencesystemet er det nemt at se, hvem der har afleveret.
“Programmet udregner selv elevernes og klassens samlede statistikker, så jeg kan følge med i deres udvikling. For eleverne betyder det, at de har bedre styr på deres gamle opgaver, fordi de ikke forsvinder, som papiropgaver ofte gør.”
I et retteprogram har underviseren desuden mulighed for at gøre rettelserne mere varierede og mere underholdende end de velkendte røde streger.
“Jeg kan indsætte tegninger og visualiseringer af, hvad man på et papir normalt kun kan skrive med ord. Det gør også rettelserne lidt sjovere for eleverne, at de i stedet for et minus for eksempel møder Homer Simpson, der siger dooh og tager sig til hovedet.”
FAKTA John Schødt Pedersen
Udskriv denne artikel
Spændende artikel! Jeg har selv matematik på HTX og bruger Acrobat Professional til at rette opgaver, desværre kun i version 6.0. Kan man indsætte fx ligninger i korrekt notation med nyere værktøjer?
Der er to måder du kan løse dit problem på. Begge måder forudsætter at du skriver din ligning i korrekt notation i fx word ved brug af fx equation editor. Så kan du lave en pdf ud af det. Her kan du så kopiere ligningen som et billede vha. snapshot funktionen (den med det lille kamera), og indsætte som stempel via udklipsholderen. Her kan du så dobbeltklikke på det indsatte stempel og tilføje yderligere kommentar i tekst. Du kan også tilføje hele filen som en vedhæftet fil vha funktionen af samme navn. Det første mener jeg er smartest, hvis det bare er en enkelt ligning, hvorimod det kan være smartere med den anden, hvis du vil tilføje et helt løsningsforslag med den anden.
Tak for tippet, det lyder dog lidt tidskrævende medmindre formlen skal genbruges til andre elever. Jeg havde håbet, at der i nyere versioner af Acrobat var en indbygget formeleditor.
Iøvrigt plejer jeg at lave et særskilt dokument, hvortil jeg kopierer kommentarer som så kan genbruges til andre elever, hvis de laver samme fejl.