De digitale indfødte kan ende som it-analfabeter

"Det er spørgsmålet, hvilke studenter der bliver størst efterspørgsel efter: De humanistiske fra stx eller de it-uddannede fra htx og hhx," siger Camilla Uhre Fog, projektchef hos Innovation Lab.

Selv om web 2.0-generationen er født ind i den digitale verden, er de stadig it-autodidakte. Derfor skal gymnasierne videreudvikle deres selvlærte kompetencer, så de ikke ender som it-analfabeter. Det er idéen bag Fremtidslaboratoriet, en webportal for gymnasiets lærere og elever.

De digitale indfødte. Web 2.0-generationen. YouTube consumers. SMS-addicts. Generationsnavnene for nutidens gymnasieelever er mange, og de er alle inspireret af de unges begejstrede brug af it. Men selv om post 1990-børnene er født ind i den digitale verden, er de stadig autodidakte, når det gælder it. Derfor er det gymnasiets ansvar at gøre dem til bevidste og kompetente brugere af it.

Det er ambitionen bag Fremtidslaboratoriet, et fireårigt pilotprojekt udviklet af Innovation Lab A/S med deltagelse af blandt andre Lego, Vestas og Systime.

Projektet består af en webportal med digitale redskaber som wiki, blog, lifecast, social bookmarks, feedreader og andre programmer, som ligger klar til download for eleverne. Webportalen omfatter også et såkaldt Taskcenter med opgaver, som kan bruges i undervisningen.

Fra uformel til formel læring

“Den uformelle læring, som de unge opnår ved at bruge de mange sociale it-redskaber i deres fritid, skal bringes over i den formelle læring i gymnasiet – uden at miste de unges fascination og begejstring,” siger projektchef hos Innovation Lab Camilla Uhre Fog og fortsætter:

“De unge bruger jo Facebook, Arto og mange andre medier helt uden filter og forbehold – og så tvinger uddannelsesstederne dem ind i gamle kommunikationsformer, der får mange af dem til at stoppe med at kommunikere lige med det samme.”

Camilla Uhre Fog er selv uddannet lærer og giver følgende eksempel fra sin undervisning:

“Jeg satte klassen til at skrive et brev til deres engelske pennevenklasse, og de sukkede og prustede over at skulle overholde alle de formelle normer, som jeg havde lært dem, der er i brevskrivning. Da de var færdige, spurgte de straks: Må vi chatte med dem nu? Og så kommunikerede de løs på engelsk og lærte en masse af det.”

Giv teknologien fri

Seks ungdomsuddannelser deltager i projektet, som også omfatter hands on-kurser for institutionernes lærere afholdt af Innovation Lab.

“Jeg ved, det kan være svært for underviserne at inddrage it i undervisningen, for de er vant til at have den alvidende rolle, og derfor vil mange ikke benytte it-teknolgien uden at beherske den, men de skal ikke jagte de samme kompetencer, som eleverne har. De skal bruge deres pædagogiske viden og give de unge et overblik. De skal give teknologien fri til eleverne og så alene forholde sig til det produkt, eleven afleverer. Og eleven skal have friheden til at aflevere en stil som mashup – eller præsentere et projektforløb som en blog, hvis det er det, der virker bedst for ham eller hende,” påpeger Camilla Uhre Fog.

Hun ser det som et problem, at stx ikke har samme fokus på it i deres målsætning som htx og hhx.

“Det er spørgsmålet, hvilke studenter der bliver størst efterspørgsel efter: De humanistiske fra stx eller de it-uddannede fra htx og hhx. Jeg tror, stx bliver tvunget til at opprioritere it i deres formålsparagraf. Jeg ved godt, at der også er enkelte stx-gymnasier, der arbejder avanceret med innovation og it, men generelt bør gymnasieledelserne forholde sig til den verden, vi lever i nu. Det er deres opgave at klargøre eleverne til at leve i et demokratisk samfund, og det bliver eleverne ikke, hvis de er it-analfabeter,” siger Camilla Uhre Fog.