Kritik fra brugerne gør bogen bedre

Ole Schultz Larsen var overbevist om, at han havde sat det sidste punktum i sin nye bog – lige indtil forlaget bad ham om at lægge manuskriptet ud på nettet. Han fik så mange relevante kommentarer, at han skulle til tasterne igen.

Det var med en rigtig god fornemmelse i maven, at Ole Schultz Larsen efter et langt års arbejde foran computeren omsider kunne afslutte manuskriptet til sin bog, Psykologiens veje. Nu skulle den bare sendes ind til forlaget og så videre til trykkeriet. Hans egen indsats var færdig, fuldbragt, finale.

Det var næsten en betinget refleks for Ole Schultz Larsen at gå i defensiven, da Systime bad ham om at lægge en betaversion af sin nye bog ud på forlagets hjemmeside.

Sådan mente han i hvert fald selv, indtil han mødte op på forlaget for at drøfte den videre proces. Her blev han præsenteret for et forslag, som viste sig ikke at være til forhandling: Han skulle lægge en betaversion af hele bogen ud på forlagets hjemmeside, så psykologilærere rundt omkring i landet frit kunne læse, kommentere og anvende indholdet af hans bog, inden den gik i trykken.

”Min første reaktion var skepsis. Jeg var meget bekymret. Hvordan kunne man gøre det og så stadig forvente, at nogen ville købe bogen bagefter?”, siger Ole Schultz Larsen.

Men forlaget stod fast. Det skulle prøves. Psykologiens veje var udpeget til at være prøvekanin for strategien om brugerinddragelse og det kommunikerende forlag.

Bekymret for at miste kontrollen

Ole Schultz Larsen vendte spørgsmålet med venner og fagfæller. Her var der ikke meget støtte at hente til forlagets idé.

”De fleste advarede mig mod overhovedet at gå ind på tanken. At lægge et helt års arbejde, 460 sider, ud på nettet til fri afbenyttelse ville svare til at invitere folk til at misbruge og kopiere materialet. Jeg ville miste kontrollen over mit eget arbejde, og jeg ville gå glip af salg.”

Men efterhånden som han fik tid til at tænke over det, kom Ole Schultz Larsen frem til den konklusion, at det samme kunne jo ske for en bog. Alle og enhver kan også ulovligt scanne og kopiere en bog og bruge materialet uden tilladelse. Ved nærmere eftertanke var der faktisk flere fordele ved at lægge en betaversion ud på nettet, før bogen gik til tryk.

Gode argumenter

”For det første ville det give lærerne mulighed for at få indflydelse på bogens endelige udformning. De kunne give respons på betaversionen og dermed være med til at præge den endelige version. Kommentarer fra brugerne kan være en hjælp til at opdage fejl og mangler, som man ikke selv har blik for, når man sidder alene med sit manuskript.”

Ole Schultz Larsen fandt også et andet vigtigt argument for at lægge bogen ud til fri afbenyttelse:

”Jeg kunne se en god pointe i, at lærerne kunne vurdere og anvende bogen, inden de købte den. De ville få mulighed for at se, hvordan de forskellige kapitler faktisk fungerede i undervisningen. De købte ikke bare katten i sækken, men kunne teste bogen i praksis.”

Endelig kunne Ole Schultz Larsen også se, at det var god reklame for bogen, at den flere måneder før selve udgivelsen kunne findes på nettet, at han kunne blogge om den og på den måde vise, at bogen i det hele taget eksisterede.

Han gik altså ind på ideen – især med håbet om, at betaversionen ville give brugbar feedback, der kunne bruges til at finpudse bogen.

Positiv respons fra lærerne

I begyndelsen af april sidste år blev det færdige manuskript lagt ud på Systimes website og en nyhedsmail sendt ud til alle psykologilærere, som er tilknyttet 
Systime Ajour. De fik mulighed for enten at se manuskriptet på nettet eller at rekvirere et printet eksemplar.

Reaktionen var positiv.

”Jeg fik en masse positiv respons på manuskriptet. Flere lærere skrev, at det var en knippelgod idé at lægge en betaversion på nettet,” fortæller Ole Schultz Larsen.

Men der kom også respons i form af forslag til forbedringer. De fleste var forslag til mere ordinære ændringer og kommafejl. Men så kom der en mere omfattende kritik fra en underviser på hhx, som skrev, at skulle bogen have en chance dér, måtte der være et kapitel om kulturpsykologi.

”Jeg reagerede først meget defensivt. Der var masser af kulturpsykologi i bogen, som kunne dække det behov,” fortæller Ole Schultz Larsen.

Men efter en uge var han alligevel i gang med at skrive et kapitel om kulturpsykologi. Han tilføjede også andre ting på baggrund af lærernes henvendelser. Blandt andet skrev han et mere udførligt afsnit om psykiske lidelser og depression.

Brugermagt på den gode måde

Selv om Ole Schultz Larsen måtte påtage sig en ekstra arbejdsopgave med at justere og forbedre bogen, var det alligevel en god investering, mener han i dag.

”Brugerne fik mulighed for at præge bogen på en god måde. Det blev ikke en anden bog, men det blev en bedre bog. Det eksperiment, det var med den første betaversion, har vist sig at være en succes. Både med hensyn til respons og til salg af bogen,” siger han.

Han kunne også konstatere, at betaversionen af bogen blev brugt aktivt i undervisningen. 50 lærere bad om en printet udgave af manuskriptet, og nogle steder nåede kapitler fra betaversionen allerede at indgå i pensumbeskrivelsen for skoleåret.

I dag arbejder Ole Schultz Larsen på at udvikle websitet
 til Psykologiens veje. Det skal bl.a. indeholde tekster, videoer og øvelser, som bogen ikke kan rumme. Hver uge blogger han på Systime Lab om sit arbejde med websitet, som der foreløbig er fri adgang til, så lærerne kan kommentere indholdet undervejs i processen.

”Ved aktivt at blogge i Systime Lab har jeg en følelse af at have hul igennem til lærerne. Nu vil jeg meget gerne have psykologilærerne til også at bidrage til sitet, og det åbner dialogen på Lab mulighed for.” ▪