Man må ikke glemme samtalen

For ensidig brug af it i undervisningen øger risikoen for, at svage elever tabes på gulvet, mens de ressourcestærke elever bliver endnu dygtigere, mener Mads Achilles, som underviser  i erhvervsøkonomiske fag.

Learning Management systemer bliver mere og mere almindelige rundt omkring på skolerne til at håndtere læringsmaterialer
 og kommunikationen med eleverne.

“Det er brugervenligt og tilgængeligt i forhold til eleverne og tilrettelæggelsen af undervisningen. Al min kommunikation med eleverne omkring aflevering af opgaver, beskeder, 
lektionsplaner, tests og portfolio ligger her, og når jeg i virksomhedsøkonomi fx skal arbejde med websites og de tests, der ligger på dem, sætter jeg links til de relevante sider ind, hvor eleverne så tilgår dem. Jeg kan styre denne tilgang tidsmæssigt, så eleverne først kan få adgang til tingene på bestemte tidspunkter, siger Mads Achilles.

Et andet it-initiativ, der ifølge Achilles fylder meget, er brugen af regneark:

“Eleverne skal opbygge viden og færdigheder gennem modellering og simulering af økonomiske modeller i regneark. Det giver nogle pædagogiske fordele at arbejde med regneark, især fordi man hurtigt kan illustrere konsekvenser af ændringer i modeller.”

“Jeg havde egentlig altid været træt af testopgaver, men nu har de fået betydning, fordi jeg kan afvikle dem på 10 minutter i LMS’et. Eleverne får omgående svar på, om de har svaret rigtigt eller forkert, og jeg får en statistik, hvor jeg kan se, hvor de væsentligste problemer ligger.”

“Tidligere tog det nemt meget lang tid at gennemgå og konkludere på de opgaver. Og når jeg siger til mine elever, at vi i morgen kører test i ‘øvelse 12.34′, så får de altså læst! De afleverer elektronisk til mig, jeg retter elektronisk, og jeg lægger mine rettelser ind i systemet, så der er intet papir. Og det giver mulighed for bedre tilbagemeldinger til eleverne, fordi jeg hurtigt kan få overblik over, hvad hver enkelt har været igennem, og hvor vedkommende har eventuelle problemer.”

Klassesamtalens rum

"Man skal passe på, at det hele ikke bare kører ud i cyberspace, så man mister kontrollen med elevernes forståelse af stoffet," siger fagkonsulent Mads Achilles

På trods af de lyksaligheder, der er forbundet med brugen af et LMS, understreger Mads Achilles, at der stadig er mere samtalerelaterede aspekter af 
undervisningen, der ikke må tabes på gulvet.

“Et LMS er en måde at administrere undervisningen på. Men det ændrer jo ikke på, at jeg i designet af mine timer har bestemte ‘rum’, jeg skal bevæge mig ind i med eleverne. Uanset hvor meget flimmer og hvor mange blinkende lygter, der kommer, handler det jo om, at eleverne skal lære regnskab og økonomi.”

“It-hjælpemidlerne skal bruges til at effektivisere læringen og ikke bare til at få det til at virke smart. Jeg prøver hele tiden at være opmærksom på det rum, hvor jeg har samtalen med eleverne, hvor vi diskuterer, og hvor jeg følger op på, om de nu har forstået tingene. Der skal man passe meget på, at det hele ikke bare kører ud i cyberspace, og at man ikke mister kontrollen med elevernes forståelse af stoffet,” siger Achilles.

Samtidig understreger han dog, at de tekniske hjælpemidler giver mulighed for en mere individuel og differentieret undervisning.

“Det her begreb med ‘ansvar for egen læring’ får virkelig betydning med de her værktøjer. Hvis en elev kommer og ikke har forstået noget bestemt, kan jeg spørge; ‘Har du prøvet denne PowerPoint-øvelse, denne test-dig-selv-opgave i budgettering, eller denne animation, der viser hvordan man gør?’ Der er så mange værktøjer, den enkelte elev kan tage fat i og danne sit eget læringsforløb ud fra, så der er ingen undskyldning længere,” griner fagkonsulenten.

Men samtidig skal man ifølge Mads Achilles være opmærksom på at, en for ensidig brug af fx websites kan højne risikoen for, at svage elever bliver tabt på gulvet, mens de ressourcestærke elever til gengæld kan blive endnu dygtigere. Med mindre læreren formår at huske samtalerummet.

“Når du står ved tavlen, kan du i højere grad følge deres udtryk og deres tilbagemeldinger. Du kan lave kontrolspørgsmål og den slags, hvilket du ikke på samme måde kan, når eleverne sidder for sig selv ude bag computerskærmene. Brugen af it stiller visse kompetencekrav til dem, og jeg risikerer at tabe nogle elever, som jeg ellers kunne have hevet op på et femtal.”

Som en stor fordel ved en traditionel lærebog ser Achilles dens logiske skridt og rækkefølge.

“Det giver en tryghed for eleverne, når man bruger et sekventielt medium, der kan give indtryk af en sammenhæng og en rækkefølge,” forklarer han.

“Når man arbejder elektronisk kan fornemmelsen af sammenhæng og rækkefølge gå tabt. Man kan lave sin egen rækkefølge, men det er ikke alle, der kan håndtere den frihed. Det er en del af at opnå forståelse for et fag, at der er en struktur, og lærebøger og øvelseshæfter giver struktur og dermed eleverne noget at forholde sig til. Det er også derfor, at mit LMS konsekvent følger lærebogens struktur.”

“Når det er så abstrakte ting, vi arbejder med, skal rækkefølge og struktur være på plads. Det er en god idé at benytte rækkefølgen af kapitler som den knagerække, hvor man på hver enkelt knag kan hænge det tøj op, som man i den givne situation finder mest relevant.”

It versus eksamen

Ifølge Mads Achilles er vi stadig lang vej fra at få gjort eksamen fuldt elektronisk og fx gøre brug af internettet til en integreret del af eksamensafviklingen.

“Eleven må jo ikke kommunikere med andre under eksamen, og det gør brug af nettet svært. Desuden afleverer eleverne jo stadig på print, og det sætter jo en begrænsning i forhold til brugen af medier og den måde, man afleverer på. Alt det, vi foretager os i undervisningen, er meget styret af den måde, eksamen foregår.”

“Egentlig burde man udnytte de nye medier fuldt ud og udvikle os hen mod en mere avanceret brug af det interaktive whiteboard osv., men det kan blive meningsløst, hvis det ikke kan inddrages i afviklingen af eksamen.”

“Hvis man kunne få lov til at aflevere digitalt, ville der være en bedre sammenhæng i tingene. Det, vi mangler, er softwaren til at håndtere det. Alligevel kører VØ faktisk rent digitalt nu, og fra 2009 vil danskopgaver også kun være elektroniske. Men der er et praktisk problem med, hvordan eleverne skal tilgå opgaven til eksamen på en sikker måde. Og vi har eksempler på, at det ikke er gået så godt.”

“Det kræver selvfølgelig også at lærerne uddannes, så de kan opnå forståelse for de muligheder, der ligger i de elektroniske læremidler. Men problemet er især eksamen. De muligheder teknologien giver for at styre de mere teoretiske kompetencer, skal jo også gerne afspejles til eksamen. Ellers kan det let gå hen kun at blive elevernes praktiske færdigheder, vi tester til prøverne, men de skal også prøves i mere teoretiske færdigheder.”

Mads Achilles mener, at eleverne overordnet set er glade for at arbejde med it.

“De er 
ligesom aktiverede, når de sidder med det, og de føler det som en effektivisering. Men man må ikke glemme klassesamtalens rum og den personlige kontakt til eleverne. Det skal man have til at køre. Ellers er det ikke alle, der lærer noget,” understreger Achilles.