Hvad er mobil læring?

Mette Berth, der forsker i unges brug af nye medier, mener, at læring – især for unge – er noget, der foregår alle steder og til alle tider. Hun har undersøgt, hvordan brugen af mobile medier kan være med til at bygge bro mellem uformelle og formelle læringskontekster, og hvad uddannelserne kan gøre for at imødekomme det potentiale, der ligger i mobil læring.

Mette Berth, forsker i unges brug af mobile og interaktive medier.

Når man snakker om mobil læring, er det vigtigt at forstå, at det ”mobile” ikke nødvendigvis handler om teknologien, men derimod om det lærende individ. Unge i dag er i høj grad mobile og bevæger sig ind og ud af mange forskellige læringskontekster – i skolen, i hjemmet og i diverse fritidsrum.

Her er det også vigtigt at forstå, at ”læring” ikke nødvendigvis beskriver en traditionel skolelæring, men at læringsbegrebet gennem de sidste mange år har bevæget sig fra en forståelse af læring blot som overførsel af viden til en forståelse af læring som noget, der konstrueres af individer i samspil med både mennesker og teknologier.

Muligheder i sociale/bærbare teknologier

Dermed kan man tale om både uformel og livslang læring, idet læring også sker, når vi forlader skolens formelle læringsrum. Vi lærer, når vi ser et dokumentar-program i tv; vi lærer, når installerer et stykke software på computeren, og vi lærer, når vi udveksler information om forskellige emner med vores venner gennem blogs, msn og mobiltelefoner.

Fritidens medier skal dog ikke opfattes som en erstatning for traditionelle undervisningsmaterialer, men på et uddannelsesmæssigt plan er det vigtigt ikke at lukke øjnene for de muligheder, der gemmer sig i fritidens sociale teknologier.

I dag rummer de fleste 
personlige og bærbare teknologier potentialet for at understøtte og facilitere mobil og uformel læring. Den vigtigste sociale teknologi for unge i dag er klart mobiltelefonen. Unge bærer mobilen på sig gennem hverdagens forskellige læringskontekster, og derfor ligger der et enormt og forholdsvis 
uudnyttet potentiale i at anvende mobile teknologier i traditionel undervisning.

Men mobile teknologier er ikke kun mobiltelefoner. Også pda’er, Tablet pc’er, smart phones og musikafspillere som fx iPods kan anvendes til en række forskellige aktiviteter. Man kunne forestille sig følgende eksempler, hvor mobile teknologier kan anvendes:

• Medieproduktioner: Elever kan lave deres egne mobilfilm og podcasts, der er relaterede til undervisningen. Elever kan desuden kreere deres egne MySpace-sider og på den måde lære om html.
• ”I marken”: Elever kan dokumentere fx en biologi-
ekskursion eller et studie i 
urban arkitektur med en kameratelefon samt indtale deres noter undervejs.
• Netværk: Elever kan oprette og vedligeholde en klasse-blog omkring et bestemt emne eller fag og på den måde kollektivt bidrage til undervisningen. Elever kan desuden holde kontakt til underviseren gennem sms.

Naturlig alliance

Kun kreativiteten sætter grænser for, hvad man kan benytte mobile og sociale teknologier til, idet de rummer et stadigt stigende antal funktionaliteter. Internettet gør det muligt at blogge, dele filer og bookmarks, mens en ganske almindelig mobiltelefon i dag rummer funktionaliteter som indbygget kamera og videooptager, diktafon, email, gps-software, video-streaming,  msn messenger samt selvfølgelig tale og sms.

I stedet for at anse mobile teknologier som forstyrrende elementer i klasseværelset bør undervisere derfor i højere grad inkorporere disse i undervisningen. På den måde kan man udnytte den naturlige alliance mellem læring som en kontekstuel aktivitet og nye personlige teknologier, så det bliver muligt at udstyre elever med værktøjer, der kan understøtte læring når som helst og hvor som helst. Der er dog en række udfordringer for mobil læring, som undervisere såvel som producenter af undervisningsmaterialer bør tage højde for…

Teknologiske udfordringer

I Danmark er der endnu ikke den nødvendige it-infrastruktur, der kan facilitere trådløs netværksforbindelse til mobile enheder eller mobile læringsprojekter, der involverer gps-positionering eller live video streaming. Der kan være simple problemer med kort levetid for batterier, og endelig ligger der en udfordring i, hvorvidt man kan levere meningsfuldt indhold til små skærmstørrelser.

Der sker dog teknologiske fremskridt hele tiden, og det er ikke usandsynligt at forestille sig fremtidige elever, der ejer avancerede mobile teknologier med fx infrarødt tastatur, folde-ud-skærme og høj skærmkvalitet, så det bliver muligt at tage pc-lignende redskaber med sig ud af klasselokalet.

På sigt vil det altså være muligt at 
designe mobile undervisningsmaterialer, som man ville designe dem til en pc. Forskellen er blot, at man til mobile undervisningsmaterialer kan designe kontekstorienterede opgaver.

Evalueringsmæssige udfordringer

Hvis læring er livslang, uformel og foregår uden for klasseværelset i en lang række forskellige kontekster, hvordan skal man så inkorporere disse kontekster i et givent undervisningsmateriale med henblik på evaluering? En løsning kunne være at kigge på de praksisser, som elever udfører, og evaluere relaterede kompetencer som fx samarbejde, refleksivitet og problemløsning.

Der kan ligge et potentielt problem i, at undervisningsverdenen ”koloniserer” brug af medier, der traditionelt hører fritiden til. Særligt unge har en stærk følelse af ejerskab omkring deres private kommunikationsmønstre gennem fx mobiltelefoner og msn. Derfor bør man undgå at efterligne eksisterende praksisser med medier, da de ikke nødvendigvis i sig selv faciliterer læring. Snarere bør man udnytte medierne som redskaber, der kan hjælpe elever med at gennemføre opgaver i både tekst- og webbaserede undervisningsmaterialer på nye og spændende måder.